Samtaler og terapi
Psykoterapi med fokus på relationer, tilknytning og personlig udvikling
Bliv dit eget anker,
Bliv den du holder fast i når livet bliver svært.

Måske oplever du, at livet føles tungt, udfordrende eller fastlåst. Måske kæmper du med angst, stress, lavt selvværd, relationelle udfordringer eller står midt i en livskrise
Jeg tilbyder et trygt og fortroligt rum, hvor du kan undersøge det, der fylder hos dig. Sammen arbejder vi på at skabe større forståelse, ro og handlemuligheder i dit liv.
Jeg tror på, at udvikling sker gennem trygge relationer, og at alle mennesker har ressourcer, der kan styrkes og genfindes.
Jeg arbejder ud fra en neuroaffektiv og relations orienteret forståelse af mennesket. Det betyder, at jeg interesserer mig for hele dig – både tanker, følelser, krop og nervesystem.
Vores oplevelser og relationer former os gennem livet, og nogle gange udvikler vi strategier, der tidligere har hjulpet os, men som senere kan stå i vejen for trivsel og nærvær.
I terapien undersøger vi sammen de mønstre, der påvirker dig i dag. Jeg møder dig med nysgerrighed, respekt og anerkendelse, og terapien tilpasses altid dine behov og mål.
Jeg hjælper mennesker med at finde et mere trygt ståsted i sig selv. Gennem samtale, refleksion og kropslig opmærksomhed arbejder vi sammen om at skabe kontakt til de ressourcer, der allerede findes i dig. Målet er, at du gradvist bliver dit eget anker – også når livet er udfordrende.
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
- Angst og bekymringer
- Stress og belastningsreaktioner
- Lavt selvværd
- Livskriser og store forandringer
- Udfordringer i parforhold og relationer
- Tilknytningsmønstre og gamle sår
- Konflikter i familien
- Sorg og tab
- Personlig udvikling
- Følelsen af at være kørt fast i livet
Sådan foregår et terapiforløb
Den første samtale handler om at lære hinanden at kende.
Vi taler om, hvad der har fået dig til at søge terapi, hvad du ønsker hjælp til, og hvilke mål du har for forløbet.
Nogle kommer få gange for at få sparring på en konkret problemstilling, mens andre ønsker et længere udviklingsforløb. Vi finder sammen den løsning, der passer bedst til dig.
Det første skridt
Du skal ikke være sikker på, hvad du ønsker at snakke om når du tager det første modige skridt mod terapien og dig selv. Dét finder vi ud af sammen.
Du behøver ikke stå alene med det, der fylder. Jeg vil gerne hjælpe dig med at skabe større forståelse, trivsel og balance i dit liv.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid.

Om mig
Mit navn er Simone, og jeg er uddannet psykoterapeut med en neuroaffektiv tilgang og særlig interesse for tilknytning, relationer og nervesystemets betydning for vores trivsel.
Derudover har jeg 14 års erfaring som pædagog og har gennem årene arbejdet med børn, unge og familier i forskellige livssituationer. Jeg har blandt andet arbejdet med børn fra udsatte og belastede familier, hvilket har givet mig en dyb forståelse for menneskers udvikling, relationer og livsvilkår.
Min erfaring har lært mig, at mennesker udvikler sig bedst, når de bliver mødt med respekt, forståelse og ægte interesse.
Jeg tror på dig, og jeg tror på at vi sammen kan finde og skabe et trygt rum, hvor alle følelser er velkomne.

Lokation: 5700 Svendborg.
Pris: 550 kr. (60 min. individuel terapi).
Betaling sker via. Mobilepay efter endt session.
Afbudspolitik: Hvis du skulle blive forhindret meld da afbud senest 24 timer før.
Ved senere afbud opkræves der fuld pris.